Aarhus-politikere med på udvalgsmøde via telekonference
AARHUS: I Aarhus har der siden april 2015 været forsøg med at lade udvalgsmedlemmer deltage i udvalgsmøder uden selv at være til stede. Forsøget har været baseret på en video-løsning, der ikke har været tilfredsstillende rent teknisk, og nu satses der i stedet på en løsning uden video.
Bestræbelserne handler om at imødekomme byrådspolitikere, der har svært ved at få fuldtidsjob eller studier til at passe sammen med et travlt politikerliv med mange aftenmøder - og således ind imellem kunne klare et udvalgsmøde hjemmefra.
- Vi har i en periode testet en ny løsning uden politikere, og skal nu frem til sommerferien teste den sammen med politikere, oplyser Niels Erik Jordansen fra byrådssekretariatet til dknyt.
Rent teknisk gør den nye løsning brug af iPhone og iPad, som politikerne i forvejen råder over. Den lydmæssige kommunikation foregår via iPhone samtidig med, at politikeren kan tilgå dagsorden og bilag via iPad.
Efter testperioden med politikere er forventningen, at det efter sommerferien kan lade sig gøre at benytte sig af telekonference-muligheden i alle udvalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.